Bekæmp vold med rettigheder

Hver dag verden over bliver mennesker som du og jeg udsat for vold på grund af deres køn. FN resolution 48-104 definerer vold som ”enhver handling, enhver forsømmelse og enhver trussel, der påfører eller truer med at påføre kvinder fysiske eller psykiske traumer.” Vold er altså ikke kun et blot øje eller brækkede lemmer!

I hverdagen er maliske kvinder udsat for mange former for vold – både i hjemmet og i det offentlige rum – psykologisk, seksuel, fysisk og økonomisk vold. På papiret er kvinderne beskyttet af straffeloven, men i realiteten er det nedarvede kulturelle mønstre, der bestemmer. Derfor er det heller ikke ualmindeligt, at kvinder bliver udsat for fysisk vold fra deres mand eller mandlige slægtninge, og hvis en kvinde går til politiet, nægter politiet som regel at tage rapport.

Det var også en af de ting, Michelle Bachelet, chef for FN’s nye kvindeorganisation UN Women kom ind på i oktober, da vi i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder havde arrangeret et NGO-møde med hende. ”Det er en helt uacceptabel situation, når voldsmændene ikke retsforfølges”, sagde hun. ”Det må ændres”. Til mødet understregede hun også, at vold mod kvinder er en grov krænkelse af menneskerettighederne. Volden finder sted overalt – i alle sociale lag. Og den finder oftest sted i hjemmet, der skulle være det mest trygge sted. Michelle Bachelet talte også om kulturens betydning, om forskellen på lovgivning og praksis, retten til at bestemme over egen krop og til at gå sin vej samt om nødvendigheden af at inddrage mændene i kampen for ligestilling og sikre opbakning fra lokalsamfundet. Hendes helt store bekymring var, at det kan være svært at nå ud til de kvinder, der virkelig har brug for hjælp – dem, der ikke kender sine rettigheder.

Den bekymring forstår vi godt hos Kvindernes U-landsudvalg, for hvis du ingen rettigheder har, har du ingen kontrol.

Derfor er rettigheder netop en af en bedste former for beskyttelse mod vold. Rettigheder som du kun kan få, hvis du har en fødselsattest, vielsesattest eller et identitetskort – og de er dyre. Derfor er der kun ganske få piger og kvinder i Mali, der har et af de papirer, og derfor eksisterer de ikke i lovens øjne. De er ikke en del af samfundet, de har svært ved at forsørge deres familier, og andre mennesker kan behandle dem, som de har lyst til.

Rettighedspapirerne betyder en verden til forskel for de piger og kvinder, der modtager dem. Når vi efterfølgende har spurgt nogle af de kvinder, der har fået et identitetskort gennem kampagnen ”Giv en pige ret”, hvad det betyder for dem at have papiret, har svaret været: ”Alt! Alt! Det betyder alt”. Med et identitetskort får kvinderne mulighed for at tage et mikrolån, der kan hjælpe dem til at komme videre, opnå en endnu større indtjening og bedre levevilkår for dem selv og deres familie. Men blandt kvinderne er der stor enighed om, at identitetskortet først og fremmest betyder, at de kan bevæge sig. De kan tage længere væk for at finde de grøntager, de fleste lever af at sælge, og de kan få friskere varer, som kan give en bedre indtjening. Hvis de har lidt penge tilovers, kan de også betale transport og på den måde få større mængder med hjem. Uden identitetskortene er det for farligt for dem at tage en minibus. Politiet stopper nemlig ofte bilerne og arresterer dem, der ikke kan legitimere sig. Og kvinder uden papirer risikerer at vente flere uger på en formel sigtelse – ofte uden at deres familier bliver underrettet. Der tales om vold og voldtægt af kvinder uden papirer. Og alle nikker, da en kvinde nævner, at hvis hun kommer ud for en ulykke og ligger døende i gaden, vil man nu vide, hvem hun er. Hun har fået et navn.

Igen i år bakker Kvindernes U-landsudvalg op om den internationale og FN-støttede kampagne "16 dage mod vold mod kvinder".

Vi arbejder for pigers og kvinders rettigheder i verdens u-lande, hvor deres menneskerettigheder ofte bliver krænket. Vold og overgreb er et symptom på mangel på rettigheder, og derfor er arbejdet mod vold væsentligt for alle, der mener, at alle mennesker har ret til et liv i tryghed og værdighed.

"16 dage mod vold" løber fra den 25. november, som er FN's dag mod vold mod kvinder, til den 10. december, FN's menneskerettighedsdag.